Røður 2020 Jenis av Rana


Røða í sambandi við fyrireikandi fund um artiska strategi - á Teams 17. juni 2020

Kære venner - i Grønland, i Danmark, og jer, som sidder i lagtingsbygningen her på Færøerne.

Lad mig starte med at takke mine kollegaer, Jeppe Kofod og Steen Lynge, for jeres meget interessante betragtninger om arktiske forhold.

Jeg ser frem til en spændende eftermiddag og har forventninger til nogle spændende og givende diskussioner med bl.a. vores parlamentarikere. Jeg glæder mig til at høre, hvad vi har at inspirere hinanden med vedrørende vores fælles arktiske strategi for de kommende 10 år. Og jeg håber selvfølgelig at se noget konkret komme på bordet.

Vi mærker alle den voksende interesse, som verden – og ikke mindst stormagterne – viser for vores region - og for os som arktiske folk. Derfor er det glædeligt, at vi får mulighed til at drøfte mange af de centrale spørgsmål, som er relevante for en arktisk strategi og for vores tilgang til Arktis.

Til at begynde med, er det påliggende for mig at nævne, at Færøerne er en del af verdenssamfundet (selv om der desværre er nogle, bl.a. højt placerede politikere, som har tendens til at glemme os, både på verdenskortet og i præsentationer ellers). Færøerne har som nation både egne interesser, forpligtelser og også ansvar i det internationale samfund.

Færøske interesser varetager Færøerne selvfølgelig bedst. Men når det giver mening eller er i vores interesse, er det ikke andet end naturligt at samarbejde med Danmark, Grønland og andre øvrige lande.

Det færøske udgangspunkt er, at som et arktisk folk, med bred viden, aktiv forskning, en robust økonomi, strategisk geopolitisk placering og vigtige resurser, har vi ikke blot en interesse i, men også en forpligtelse til at samarbejde med de øvrige lande i Arktis og andre lande, som viser interesse for Arktis.

At drøfte prioriteringer, ambitioner og visioner er næsten altid en konstruktiv øvelse og fordel. Det er jeg overbevist om, at dagens møde også vil være. Derfor vi jeg med stor interesse lytte til alle de ambitiøse og visionære input, som jeg forventer at høre i dag.

Det er dog altafgørende, at man ikke påtvinger fælles løsninger på områder, hvor fælles løsninger ikke er de bedste løsninger. Der må være plads til vores forskelligheder.

Det, som er vigtigt for Grønland, er ikke nødvendigvis vigtigt for Færøerne. Det, som er vigtigt for Danmark kan være kontraproduktivt for Færøerne. Og det, som er naturligt for Danmark, er ikke altid i Grønlands interesse.

Det betyder ikke, at vi ikke kan eller ikke skal samarbejde, når det gavner os. Men det forudsætter, at samarbejdet sker på lige fod mellem de tre lande.

Det færøske Landsstyre er nået til det punkt, hvor vi prioriterer en udarbejdelse af vores egen færøske arktisk strategi, sideløbende med at vi bidrager til en fælles strategi for Danmark, Grønland og Færøerne.

Fra arilds tid har Færøerne været en del af Arktis. Vores forfædre, sammen med deres grønlandske venner, kæmpede en ufattelig kamp her i Arktis og overlevede. De overlevede bl.a. på grund af den fiskeririgdom, som Arktis gav dem, og som Arktisk stadigvæk tilfører vores lande her i det barske, men smukke nord.

Her, hos os på Færøerne, er selve porten til Arktis. Vi er en livsvigtig del af det såkaldte GIUK strædet - strædet mellem Grønland, Island og UK. Ja, du hørte rigtigt, let og elegant er Færøerne udeladt fra denne smarte betegnelse, som dette stræde, som Færøerne er placeret midt i, er blevet tildelt.

Men, kære venner, for os færinger er Arktis ikke blot et navn, men den del af verden, som skaberen gav os, det stolte Færøske folk, og andre af vores brødrefolk, islændinge, grønlændere for at nævne nogle, som vores levegrundlag.

Siden den spæde start af det arktiske samarbejde, og helt fra begyndelsen af det Arktiske Råd, har færinger talstærke deltaget aktivt i diverse arktiske fora. Blandt andet indenfor miljø, havstrømme, bæredygtighed, fiskeri, forskning, beredskab og redning, søfart, sikkerhed og mange andre.

Kære venner, forudsætningen for en fælles arktisk strategi er tillid, i vores tilfælde tillid mellem de tre parter, som er med til at forme den. Vi må kende os trygge ved hinanden. Vi må føle os værdsat på lige fod i fællesskabet. Vi må alle medindrages og føle, at vi har indflydelse. Og vi må alle, færinger, grønlændere og danskere, føle medejerskab i arbejdet - medejerskab helt fra start, helt fra første bogstav.

Som tre nationer og tre folk, som har arbejdet sammen i århundreder, burde disse forudsætninger for samarbejde ikke være noget problem, heller ikke i dag, hvor vi sidder og kommunikerer, så langt fra hinanden.

Til sidst vil jeg takke for dette innovative arrangement i disse koronatider, som nok har krævet sit af arrangørerne.

Mange tak.