16.03.2021 · Uttanríkis- og mentamálaráðið

Hvat kom fyrst – hønan ella eggið?

Hvat kom fyrst – hønan ella eggið?

Týsdagin hin 16. mars setti Jenis av Rana, landsstýrismaður í uttanríkis- og mentamálum, ráðstevnuna ”Viden og Vækst – Erhvervsudvikling og Innovation i Arktis”, ið varð fyriskipa av Arctic Consensus og AAU Arctic - Aalborg University. Sí kunning um ráðstevnuna her.

Setanarrøðan hjá landsstýrismanninum:

Kære alle sammen

Tak for invitationen og muligheden for at deltage i og åbne dagens konference. Det er et meget interessant område, vi skal diskutere - og jeg glæder mig til at høre hvilke tanker og perspektiver, som bliver vendt her i dag.

Jeg har lyst til at åbne med det klassike spørgsmål om hønen og ægget.

»Hvad kom først - hønen eller ægget«, spørger vi normalt og lægger derved vægt på fortiden.

Jeg vil i stedet lægge vægt på fremtiden og spørge: hvad kræves for at opretholde udvikling, vækst og fremgang?

Skal vi have stærke traditioner, der kan overleve - eller behøver vi innovation? Er hønen - eller ægget det vigtigste?

Svaret er selvfølgelig, at vi behøver begge dele. Uden ægget ville hønen som race dø ud. Omvendt  ville ægget aldrig blive til mere end et æg, hvis ikke det var for hønen.

Man har brug for begge to for at sikre holdbar fremgang. Man har brug for både det gamle, traditionsrige, stærke - og det nye, innovative, optimerede.

Og dét har man især - vil jeg vove at påstå - i vores arktiske område. Her, hvor man historisk set har været meget isoleret. Og hvor omstændighederne - natur, vind og vejr - spiller en større rolle end længere nede på kontinentet.

De arktiske lande har udviklet spidskompetencer inden for de ressourcer, der findes i lokalområet. Det har været tvingende nødvendigt for os.

På Færøerne har det især været indenfor havet og det maritime område. Vi har – for igen at bruge billedet med hønen og ægget - en meget gammel og meget klog maritim høne, der igennem århundreder nøje har tilpasset sig omstændighederne her.

Men hvis vores høne ikke lægger æg - hvis vores traditioner ikke udvikles og følger med tiden -vil den uden tvivl før eller senere blive gammel og dø ud. Det ved vi; sådan er livets gang jo.

Og derfor er ægget selve forudsætningen for udvikling.

På Færøerne har vi altid lagt stor vægt på at optimere vores gamle erhverv. Vi har vægtet forskning i nye metoder, nye redskaber, nye skibe, nye fangstmetoder og udvikling af nye afledte erhverver, og alt har bygget og bygger på en kæmpe respekt for den gamle viden og traditionerne. For hvert generationsskifte er der blevet optimeret. Forsket. Eksperimenteret. Man har turdet tage det næste skridt - om og om igen.

Politisk har vi bestræbt os på at optimere vores erhvervsmæssige forskning. Vores skoler og vores erhvervs- og industrielle uddannelser er fleksible og tilpasset erhvervslivet, som vi politikere også på mange måder har et fortrinligt samarbejde med. De har jo fingeren på pulsen i langt højere grad, end hvad vi politikere har, inden for deres specifikke område.

Dertil bestræber vi os hele tiden på at optimere vores infrastruktur. Både den rent fysiske -men også den teknologiske, således at vores erhvervsliv har de bedst mulige forudsætninger for at deltage i den globale konkurrence.

Så vi udvikler og bygger nye, egne løsninger på skuldrene af de gamle.

Det bliver vi nødt til. For de arktiske lande kan ikke sammenlignes med andre lande i fx EU. Vores klima, vores afhængighed af naturen og vores lokale omstændigheder gør, at vi ikke bare kan implementere andres løsninger. Vi må finde vores egne, hvis vi skal være med i konkurrencen.

Og det vil vi. Især nu, hvor vi ligger som et naturligt link imellem det eftertragtede Arktis - og EU. Vores placering, der før var i verdens udkant, har nu pludselig ændret sig til at være i verdens centrum. Det åbner op for utallige muligheder - men der findes også mange udfordringer i det skift.

Vi må ændre os for at følge med. Være innovative og proaktive. Men vi vil gøre det på den måde, som vi altid har gjort her på Færøerne - og som vi oplever at vores grønlandske venner også gør: med respekt for nærmiljøet, den lokale viden, folket og bæredygtigheden.

Vi må sikre og værne om det vedvarende skifte fra høne til æg - og igen fra æg til høne.

Det, mener vi, er den eneste rigtige måde.

Tak for ordet - og de bedste ønsker om en inspirerende og givende konference til jer alle.

Tak.